SKIREJSER TIL CANAZEI

Sne&Sol tilbyder skræddersyede pakkerejser til Europas største skidestination, Dolomiti Superski, med udgangpunkt i Canazei i dalen Val Di Fassa. Vi arrangerer både bus-, fly- og kørselvrejser, og vi kan klare alle typer indkvartering på destinationen. 

 

Herunder kan du læse mere om bjerglandsbyen Canazei, skiområdet, de forskellige former for indkvartering, vores spændende ture på ski samt vores specielle og hyggelige aftenarrangementer.

OMRÅDET
CANAZEI

Canazei er en charmerende og energisk lille landsby beliggende i 1.450 meters højde i dalen Val Di Fassa, som befinder sig i bjergkæden Dolomitterne i det nordlige Italien. Canazei byder på alt, hvad en skiturists hjerte begærer - top-moderne og lettilgængelige liftsystemer, et imponerende udvalg af indkøbsmuligheder, et livligt afterskimiljø for enhver smag og alder, lækre barer med både vin, øl og drinks, gourmetrestauranter med udsøgte typiske retter fra det norditalienske køkken og meget mere. Derudover giver den sydlige placering store chancer for rigtig mange solskinstimer, samtidig med at der altid er god sne på de velpræparerede pister.

 DOLOMITTERNE

Dolomitterne er, hvis vi selv skal sige det, verdens smukkeste bjergkæde, beliggende i det nordøstlige Italien. Her findes Europas største skisportsområde, Dolomiti Superski, som i sin fulde udstrækning tilbyder skiløbere mere end 1.200 km pister i alle størrelser, bredder, hældninger og afskygninger. Omkring 500 af disse pistekilometer er sammenhængende, og de resterende er lettilgængelige med bil eller bus.

De mange pistekilometer giver skiglade gæster mulighed for at udforske nye områder hver dag og afprøve nye pister under hele skiferien. Sagt på en anden måde, så kommer du aldrig til at køre op og ned ad de samme 5 pister hver dag, som så mange andre steder! Der er noget for enhver smag i Dolomitterne! 

INDKVARTERING

Hvad end du ønsker en stor og rummelig lejlighed til hele familien, et lækkert hotelværelse med halvpension eller at blive indkvarteret på et hyggeligt pensionat med morgenmad, er det muligt gennem Sne&Sol.

 

Fortæl os blot, hvad jeres behov er, og vi finder den indkvartering, der passer til lige netop jer. Vi har mange samarbejdspartnere i Canazei, så vi kan efterkomme alle behov, store som små. 

Klik her for at se et udvalg af vores mest populære indkvarteringer i Canazei.  

TRANSPORT

Uanset om du ønsker fleksibiliteten ved at køre selv, komforten ved at blive transporteret fra A til B i bus eller tidsbesparelsen ved at flyve på ferie, kan vi arrangere det. 

Kører du selv til Canazei, har du størst mulig fleksibilitet, idet du selv bestemmer afrejse- og ankomsttidspunkt. Ydermere kan du selv vælge, hvor mange dages skiløb, du ønsker. 

Vi samarbejder med SneXpressen, som er det bedste busselskab på markedet, og som med sine mange års erfaring, dygtige chauffører og komfortable busser, sørger for en behagelig rejse fra Danmark til Canazei. En busrejse giver dig muligheden for at få hele 8 dage på ski, da du ankommer til Canazei lørdag morgen og først kører derfra igen lørdag eftermiddag en uge senere. 

Ønsker du at flyve, kan vi også klare det - uanset om du vil afsted fra Billund eller Kastrup, kan vi sørge for, at du bliver fløjet til Innsbruck eller Bergamo, og derefter transporteret det sidste stykke i bus til Canazei. 

PISTEVISNING

Pistevisning er kernen i vores service og er selvfølgelig inkluderet i prisen. Vi sætter en ære i at vise de bedste sider af Dolomitterne frem på ski, så du får mest muligt ud af din skiferie. 

 

Vi arrangerer som minimum 4 forskellige ture på ski, også kaldet pistevisninger, i løbet af en uge. De fleste pistevisninger er heldagsture, hvor vi sørger for, at du får mest muligt ud af skiløbet og skiområdet. Vi viser dig steder, som du måske ikke kender til, og som du muligvis ikke havde fundet på egen hånd. Samtidig sørger vi for en hyggelig dag, hvor vi kommer hinanden ved, og styrker fællesskabet. 

Vi holder pauser de bedste steder, så også kaffepausen, frokosten og eventuelt eftermiddagspausen bliver en god oplevelse. 

ARRANGEMENTER

Vi sammensætter et ugeprogram til hver uge i løbet af vintersæsonen. På ugeprogrammet vil fremgå, hvad der sker de pågældende dage, hvad arrangementerne koster, og hvor de foregår. Her er et eksempel på et ugeprogram

Vi sørger for at arrangere spændende aftenarrangementer, som både viser det bedste af Canazei og den ladinske/sydtyrolske kultur, og som giver dig en masse gode oplevelser udover skiløb. 

Er du en del af en større gruppe, kan vi, såfremt du ønsker det, skræddersy et ugeprogram med arrangementer, der passer specifikt til dig og dine medrejsende. Fortæl os om jeres ønsker og behov, og vi får det til at ske.

 
 
 
 

Sne&Sol ApS

Mattrupvej 10

8765 Klovborg

CVR-nr. 39707241

R

Registreret Varemærke

Copyright Sne&Sol ApS