SOMMER I CANAZEI

Kunne du tænke dig at opleve Dolomitterne i smukke, multifarvede sommerklæder? Har du altid haft lyst til at nyde udsigten fra bjergtoppene i grønne omgivelser? Er du til vandreture, mountainbiking, cykling, klatring og generelt aktive udendørsoplevelser? Så book din aktive sommerferie gennem os og oplev sommeren i bjergene.

OMRÅDET
CANAZEI

Om sommeren er Canazei mere rolig end gennem vintersæsonen, men det er stadig en energisk og charmerende landsby. De fleste caféer, barer og restauranter er åbne, så du kan nyde godt af lokale specialiteter, lækre drikkevarer og udsøgt gastronomi. Ligeledes er de fleste af byens butikker åbne om sommeren, men skiudstyret er nu udskiftet med sportstøj, klatreudstyr, mountainbikes, vandrestøvler og alt, hvad der ellers hører til en aktiv ferie i bjergene.  Vejret kan skifte meget i løbet af sommeren, men solen skinner for det meste, og temperaturerne ligger som regel mellem 15 og 25 grader - dog noget kolderen om aftenen og natten. Det er altså en god idé at have beklædning med til både solskin og varme samt til kølige aftener. 

INDKVARTERING

Hvad end du ønsker at blive indkvarteret i en stor og rummelig lejlighed til hele familien, at bo på et lækkert hotelværelse med halvpension eller at overnatte på et hyggeligt pensionat med morgenmad, er det muligt gennem Sne&Sol. 

 

Fortæl os blot, hvad jeres behov er, og vi finder den indkvartering, der passer til lige netop jer. Vi har mange samarbejdspartnere i Canazei, så vi kan efterkomme alle behov, store som små. 

Klik her for at se et udvalg af vores mest populære indkvarteringer i Canazei.  

TRANSPORT

Uanset om du ønsker fleksibiliteten ved at køre selv, komforten ved at blive transporteret fra A til B i bus eller tidsbesparelsen ved at flyve på ferie, kan vi hjælpe med arrangere det. 

Kører du selv til Canazei, har du størst mulig fleksibilitet, idet du selv bestemmer afrejse- og ankomsttidspunkt. Ydermere kan du selv vælge, hvor mange dage i bjergene, du ønsker, og om du eventuelt vil kombinere ferien med en tur længere ned sydpå i Italien. Eksempelvis er der kun 3 timers kørsel til Gardasøen, Venedig og Verona. 

Dolomiti SuperSummer lancerede i sommeren 2018 "Super Summer" liftkortet, så man kan få mest muligt udbytte ud bjergets muligheder hver dag i sin sommerferie; man kan enten købe et dagskort, et kort til 3 dage eller et kort til 5 dage. 

Fra sommeren 2019 arrangerer vi sommerrejser til Canazei, hvor du blandt andet kan: 

- Opdage nye sider af Dolomitterne til fods eller på cykel

- Komme på guidede vandreture i de smukke bjerge med mulighed for overnatning i refugier på bjergtoppene

- Tage på mountainbiketure alene eller med guider, der viser vej og lærer dig teknikken

- Opleve klatring i de fantastiske omgivelser, der er i og omkring Canazei 

- Svæve over de smukke bjerge på en guidet paraglidingtur

- og meget mere ... 

Mulighederne er mange og lige så alsidige som i vintersæsonen, så det er bare om at få spændt vandrestøvlerne eller cykelhjelmen på og komme afsted, og så vil vi sørge for at du får samme gode guideservice og kendskab, som hvis du tog på skiferie med os. Vores store erfaring fra området skinner igennem i alt, hvad vi laver, og vores største mål er, at du har den bedste, skræddersyede ferie i smukke Canazei. 

KONTAKT OS

Vil du booke en sommerferie til Canazei? 

Har du en speciel forespørgsel, har du spørgsmål eller vil du bare gerne vide mere?

Vi kan træffes alle hverdage fra kl. 10.00 - 16:00

Se mere og bliv inspireret til din næste sommerferie på Facebook og Instagram

  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon
 
 
 
 
 

Sne&Sol ApS

Mattrupvej 10

8765 Klovborg

CVR-nr. 39707241

R

Registreret Varemærke

Copyright Sne&Sol ApS