Vi gør vores bedste for at være lidt grønnere

Opdateret: 21. feb. 2019



Vi vil så gerne få mest muligt ud af vores dejlige verden, og vi vil nyde de muligheder, der findes, så meget som muligt. Derfor føler vi, at vi er medansvarlige i kampen mod forurening og et dårligt miljø.

Vi tror på, at vi kan medvirke til at holde verden ren og skabe en bedre fremtid, så de kommende generationer også kan nyde godt af eksempelvis fantastisk skiløb, ved at have omtanke på miljøet i vores dagligdag. Derfor handler vi så bæredygtigt som muligt i alle aspekter af Sne&Sol. Med små initiativer og ændringer i hverdagen kan vi bidrage til en grønnere fremtid.

Grønne samarbejdspartnere ​For at mindske vores Co2-fodspor på denne dejlige planet, har vi indgået et samarbejde med det svenske firma Stellar Equipment, som sætter en ære i at producere bæredygtigt skitøj. Hele processen fra idé gennem produktion til salg sker med omtanke for miljøet og verden, og genanvendelse samt reparation af produkterne er nogle af kerneværdierne for virksomheden.


For at vise, at vi gør vores bedste for at have et grønne mindset, og for at vi er lette at genkende på pisterne, bærer vi grønne uniformer fra Stellar Equipment. På den måde anvender vi kvalitetsskitøj, der er fremstillet med omtanke på miljøet, og støtter samtidig en Skandinavisk virksomhed.


Vi forsøger at minimere papirspild, hvorfor vi kun printer det mest nødvendige, og vi anvender genbrugspapir fra bæredygtige samarbejdspartnere. Vores visitkort er også trykt på genbrugspapir, og alle t-shirts, stofposer og andre merchandise er produceret med stor omtanke på miljøet.


Picnic i det "grønne"

Vi afholder picnic på bjerget, så du som gæst har mulighed for at nyde en lækker, hjemmelavet og lokalinspireret frokost i hyggelige omgivelser tæt på pisterne. Vi benytter genanvendeligt service i stedet for engangsplasticservice, og vi sørger for, at alt affald bliver sorteret og ender de rette steder.​


Vi gør, hvad vi kan, for at passe på miljøet, og vi vil gerne opfordre dig til at gøre det samme. Der er affaldsspande ved alle liftstationer, så det er let at smide både skrald og cigaretskoder ud der, i stedet for på pisterne.  ​



#bæredygtig

Sne&Sol ApS

Mattrupvej 10

8765 Klovborg

CVR-nr. 39707241

R

Registreret Varemærke

Copyright Sne&Sol ApS