Derfor bør ferien gå til bjergene

Opdateret: 17. juli 2019

Når det kommer til valg af ferie, er mulighederne nærmest uendelige - du kan blandt andet koble helt fra og slappe af på et hotel med pool under sydens sol, du kan tage på storbyferie og shoppe til kreditkortet gløder, du kan rejse til havet og surfe, sejle, dykke, svømme, du kan tage på roadtrip og bare køre ud i det blå, stoppe når du vil, se lige det, du vil, du kan tage på cykelferie rundt i Danmark, du kan sejle rundt og opleve småøer og nyde freden på vandet, og du kan tage på aktiv ferie i bjergene.


Hvad du vælger, er selvfølgelig helt op til dig, og ofte kommer valget an på både økonomi, livsstil, tid og meget andet. Vi synes dog, at der er mange gode grunde til, at ferien (eller i hvert fald noget af den - der er jo ingen der siger, at hele ferien behøves at blive brugt ét sted) bør gå til bjergene.


Og hvorfor så det? Jo, nu hvor vi lever i skønne, flade Danmark, som har masser af kystlinje, smukke skove, og spændende byer, så er ferieperioden da alletiders mulighed for at opleve noget, som vi ikke har i vores lille land - blandt andet bjerge. Vi er så heldige at være omringet af bjergfulde lande, så mulighederne er mange. I både Norge og Sverige findes smukke fjelde og barske bjergetinder, men også sydpå i Tyskland, Østrig, Frankrig og selvfølgelig Italien finder du mange bjerge og massevis af muligheder for en spændende, aktiv ferie.


Hvis vi for eksempel kigger nærmere på Italien, kender mange af os jo Dolomitterne fra skiferie. Og som vi alle ved, så er Canazei og omegn et af verdens bedste skiområder - det er der ingen tvivl om! Men bjergene byder på meget mere end 'blot' lækkert skiløb. I Dolomitterne kan du udfordre dig selv med mountainbiking, uanset hvilket niveau du er på eller hvilken form du er i. Du kan opleve helt enestående natur på lange eller korte, lette eller avancerede vandreture. På en landevejscykel kan du teste bentøjet af og lege, at du er en del af Giro'd Italia. Med reb og en instruktør kan du klatre på de unikke bjergsider. Er du modig, og vil du opleve de smukke bjerge fra oven, kan du svæve gennem luften med en paraglideinstruktør.


Kort sagt er der noget for enhver smag til dig, der gerne vil holde en aktiv ferie og nyde godt af de muligheder, der findes i bjergene!


Selvom vi hos Sne&Sol specialiserer os i skirejser til Canazei, så er vi så småt også ved at arrangere sommerrejser til dette vidunderlige sted. Så kontakt os endelig, eller læs mere om mulighederne lige her, så vi kan hjælpe dig til at få den bedst mulige ferie i Dolomitterne.





Sne&Sol ApS

Mattrupvej 10

8765 Klovborg

CVR-nr. 39707241

R

Registreret Varemærke

Copyright Sne&Sol ApS