HVEM ER VI?

Sne&Sol er resultatet af to sne- og skientusiasters mangeårige drøm om at højne serviceniveauet og arrangere de bedste og mest fleksible rejser til Canazei med størst kendskab til området og kulturen. 

Vi hedder Line og Kirstine, og vi er to skitosser med mange års skiguideerfaring i Canazei. Vores store passion for skiløb, Canazei og rejsebranchen skinner igennem i vores arbejde, og fordi vi brænder for det vi laver, har vi de absolut bedste forudsætninger for både at videreformidle vores passion til vores gæster samt at inkludere dem i den. 

Canazei er vores andet hjem, og vi kender byen, dalen, pisterne, bjergene og området som vores egen bukselomme, hvorfor vi kan tilbyde noget ingen andre kan; en enorm erfaring og indsigt i området! 

Vi stræber efter at tilbyde det højeste serviceniveau i Canazei, samt sørge for, at du får en uforglemmelig ferie i de enestående Dolomitter. Vi er fleksible og kan tilpasse ferien, så den passer til lige netop dit behov og dine ønsker! Har du et specielt ønske eller et særligt krav til indkvartering/oplevelser/arrangementer/ture, så fortæl det til os, og vi vil efterkomme det. 

Vi arrangerer både vinter- og sommerrejser til skønne Canazei. Læs mere om de to dele her: 

vinterrejser & sommerrejser

HVORFOR SKAL DU REJSE MED OS?

Du kan måske undre dig over, hvorfor du skal vælge os som rejseselskab frem for en af de mange andre udbydere af rejser til både sne og sol på markedet. Men der er faktisk ganske særlige grunde til, at du bør rejse med os - en af dem er, at vi arbejder og handler så transparent og ærligt som muligt, da vi ikke har noget at skjule. Det du ser, er det du får, og det du får er altså en rejseudbyder, hvor guideservice, rådgivning, kommunikation, markedsføring, PR, og alt det andet bagvedliggende håndteres af Line og Kirstine. 

Vi er stolte af selv at stå for alle dele af virksomheden og at være en del af hele processen omkring din skiferie. Når du læser om os første gang på Facebook, i avisen, på google eller her på hjemmesiden, når du ringer eller skriver til os, når du har brug for rådgivning i beslutningsprocessen, når du gerne vil vide, hvad du skal medbringe til skiferien, når du ankommer til Canazei for første gang, når du skal på pistevisning, når du vil drikke en øl med guiderne til afterski, når du vil til et arrangement undervejs på ferien, og når du eventuelt kommer med feedback til rejsen, er det os to, der står bag det hele. I de travle uger får vi hjælp af velkvalificerede ekstraguider, som alle har haft mindst én hel sæson i Canazei tidligere, og som derfor har de bedste forudsætninger for at videreformidle vores kerneværdier og tage sig godt af dig, vores gæst. 

Kerneværdierne i virksomheden er kendskab, know-how, personlighed og kvalitet, og det mener vi, at vi bedst muligt kan videreformidle til dig ved selv at stå bag det hele. Vi har mange års erfaring som guider i Canazei, og ved selv at være en central del af din ferie, sikrer vi, at du får mest muligt ud af vores kendskab til området. Vi sætter en ære i at kende vores gæster, så vi bedst muligt kan efterkomme ønsker og behov. 

ET GRØNNERE ALTERNATIV

Vi tror på, at vi med omtanke for og fokus på miljøet kan medvirke til at holde verden ren, og forhåbentligt skabe en bedre fremtid for de kommende generationer. Med små initiativer og ændringer i hverdagen kan vi alle bidrage til en mindskning af forurening, hvilket vi gerne vil vise ved at gøre vores selskab så bæredygtigt, som muligt. 

For at mindske vores Co2-fodspor bærer vi skiuniformer, som er produceret med omtanke på miljøet, og med bæredygtighed og genanvendelse i fokus. For at symbolisere, at vi er så grønne, som muligt, og at vi gør vores for at passe på naturen og miljøet, bærer vi grønne uniformer. På den måde kan du nemt kende os fra de andre selskaber, både på pisterne og i byen.

Når vi afholder picnic, benytter vi genanvendeligt service i stedet for engangsplasticservice, og vi sørger for, at alt affald bliver sorteret og ender de rette steder.

Ved booking af lejlighed sørger vi for de mest nødvendige ting til køkkenet såsom miljøvenlige viskestykker og karklude, opvaskemiddel og opvaskebørster. På den måde er du fri for at medbringe disse ting hjemmefra, og vi kan mindske spild af disse produkter. 

Der er affaldsspande ved alle liftstationer, så det er let at smide både skrald og cigaretskoder ud der, i stedet for på pisterne.  Kommer vi forbi et stykke affald, samler vi det op , og vi sorterer alt affald efter retningslinjerne.

Vi gør, hvad vi kan, for at passe på miljøet, og vi vil gerne opfordre dig til at gøre det samme, så vi i fællesskab kan stå stærkere i kampen for en renere verden. 

KONTAKT OS

Vil du bestille en rejse, har du en forespørgsel eller vil du blot spørge om noget eller sige hej?

Vi står klar til at hjælpe dig, uanset hvad dit formål måtte være. 

Vi kan træffes alle hverdage fra 10.00 - 16.00 

Vi bestræber os på at besvare alle e-mails hurtigst muligt. 

Har du en forespørgsel til en ferie? Vi har gjort det nemt for dig, så du skal blot trykke her og udfylde formularen, så vender vi tilbage med et skræddersyet tilbud indenfor en uge.

OBS! Vi behandler alle dine oplysninger fortroligt. Informationerne i forespørgselsformularen bliver udelukkende brugt til at få information om dig og dine ferieønsker. Læs mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Du kan se mere og blive inspireret til din næste ferie på Facebook og Instagram. 

  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon
 
 
 

Sne&Sol ApS

Mattrupvej 10

8765 Klovborg

CVR-nr. 39707241

R

Registreret Varemærke

Copyright Sne&Sol ApS